|
Vinterdepression
Når du rammes af en vinterdepression, er du ikke i tvivl. Du føler dig lammet af træthed og orker intet som helst. Mest af alt har du lyst til at blive liggende i din seng. Du føler dig rigtig trist til mode og har mest lyst til at græde. Du føler ingen glæde ved ting, du ellers elsker at lave. Din appetit er enten helt forsvunden, eller du har en umættelig appetit på mad og søde sager. Du vågner flere gange om natten og har svært ved at falde i søvn igen. Din arbejdsglæde er forsvundet, og selv små opgaver gør dig stresset. Du er irritabel og ikke nem at omgås for din familie, venner og arbejdskolleger. Det er som om, der ligger en tung dyne over dit hoved og tilværelsen er gået i stykker.
Kan du nikke genkendende til ovenstående beskrivelse, har du muligvis en depression eller er godt på vej til at få en.
Jeg vil under alle omstændigheder anbefale dig at få en snak med din læge, for at udelukke andre sygdomme eller årsager. Måske vil din læge sætte dig i behandling med medicin - typisk antidepressive midler - også kaldet lykkepiller. Lider du af en svær depression, vil jeg som hypnoterapeut ikke tage dig i behandling. Er du medicineret med lykkepiller, skal du under alle omstændigheder underette din læge, inden du modtager hypnoterapi. Det sker på en formular, som jeg kan sende dig via e-mail.
Er du derimod ramt af en lettere depression, som sker for rigtig mange mennesker i de nordeuropæiske lande, hvor vinterens mørke og mangel på sollys påvirker os alle mere eller mindre, kan jeg hjælpe dig.
Behandlingen
Du vil før hypnosen gennemfører et "før-hypnose-interview" med mig, hvor jeg stiller dig en masse spørgsmål for at afdække mulige årsager til din depression. Jeg har selvfølgelig tavshedspligt og fører ikke journal over mine klienter. Dine svar på mine spørgsmål gør mig i stand til at målrette terapien for at få optimal udbytte af behandlingen. Under hypnosen vi du finde frem til de egentlige årsager til din depression, og jeg vil sammen med dig neutralisere eventuelle årsager, der har udspring i din barndom eller fra andre oplevelser som f.eks. stress. Ubehandlet stress er en meget almindelig årsag til udvikling af depression, men også ubearbejdede oplevelser du har haft i din ungdom eller senere i livet kan være årsagen. Efter hypnosen vil du føle dig godt tilpas og helt afslappet og godt på vej mod en gladere dagligdag. Du skal påregne mellem 3 og 5 behandlinger for at opnå de nødvendige forandringer.
|
Du vælger ikke blot en behandler, du vælger et andet menneske at betro dig til! Som NGH certificeret hypno-terapeut er jeg forpligtet til at følge nogle meget skrappe etiske og moralske principper. Det er din sikkerhed for seriøsitet og tavshedspligt.
Bestil tid allerede i dag og gå vinteren glad i møde.
Ring 22239900 |