|
Eller noget helt andet?
Har du surfet rundt på nettet, har du sikkert fundet frem til, at der i den alternative behandlingsverden er et utal af muligheder. Der er næsten intet, som ikke kan behandles med både det ene og det andet tilbud. Jeg har kun disse specialer på hylden - nemlig hypnose, hypnoterapi, selvhypnose og coaching.
"What you see, is what you get"!
Måske har du ikke på min hjemmeside fundet netop den personlige udfordring, som du gerne vil have hjælp til? Måske er dine udfordringer ikke beskrevet som en lidelse, en sygdom eller en tilstand, der er kendt i den brede offentligthed. Men tvivl ikke du kan altid ringe og høre, om det er noget, jeg kan hjælpe dig med.
Jeg har ingen holdninger til alle mulige alternative behandlingsmetoder. Det er op til dig selv at vurdere, hvor du får bedst mulig hjælp til dine udfordringer. Selvfølgelig er der det etablerede sundshedssystem med læger, speciallæger, sygeplejersker, sosu-medarbejdere og sygehuse, samt de privatdrevne hospitaler. De hjælper hver eneste dag en masse danskere via deres professionelle indsats over for en mængde forskellige sygdomme og lidelser. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Dem kan vi ikke undvære.
Som alternativ behandler er jeg underlagt nogle bestemmelser udfærdiget af sundhedsmyndighederne. Jeg må således ikke påstå, at jeg kan helbrede sygdomme, og det påstår jeg heller ikke. Men jeg kan give dig de forandringer i dit liv, som direkte og inddirekte giver dig den livskvalitet, du har behov for og som du ønsker.
Igennem mine uddannelser som alternativ behandler og coach samt min erhvervskarriere, har jeg opnået et stort kendskab til mennesker i almindelighed og til mennesker i udsatte situationer. Det er alfa og omega i mit menneskesyn, at alle har ret til et godt liv, med både fysiske og psykiske rammer til at leve det fuldt ud.
Jeg er selv et menneske af kød og blod, der har prøvet lidt af hvert på vejen gennem livet. Det føler jeg er vigtigt. Hvem kunne forestille sig en superligatræner, der aldrig har spillet fodbold? Nej vel. Jeg har både spillet på A-holdet og på B-holdet, så i mig får du en sparringspartner, der forstår sig på livet - på godt og ondt.
Jeg har dog mine begrænsninger. Hvis du kommer til mig med en uhelbredelig sygdom, vil jeg ikke kunne kurere dig. Men jeg vil gerne hjælpe dig med at slappe bedre af og forholde dig mentalt til din situation.
Kom trygt til mig, hvis du i livet er stødt på udfordringer, du ikke lige magter selv, men har brug for en livsklog person til at dele dine oplevelser med. Dette er ikke en kontaktannonce, men på én eller anden måde indgår du en parntnerskab med din terapeut. En partnerskab, hvor det gælder om at få det bedre via forandringer i dit liv.
Du skal være hjerteligt velkommen:-).
|
Du vælger ikke blot en behandler, du vælger et andet menneske at betro dig til! Som NGH certificeret hypno-terapeut er jeg forpligtet til at følge nogle meget skrappe etiske og moralske principper. Det er din sikkerhed for seriøsitet og tavshedspligt.
Bestil tid allerede i dag og kom videre i dit liv.
Ring 22239900 |